Kunder

I 2024 løser jeg opgaver for bl.a. Den Sociale Investeringsfond, Børns Vilkår, Roskilde Universitet, Villum Fonden og Københavns Professionshøjskole.

Læs nedenfor, hvad nuværende og tidligere kunder siger om mig. 

”Vi har gennem mere end et år haft et godt samarbejde med Trine om redigering af vores rapporter og publikationer. Trine er altid superfleksibel og løser vores opgaver grundigt og effektivt – også når tidsplanen er stram. Samarbejdet går altid gnidningsfrit, og vi værdsætter Trines konstruktive og positive stil.” (2024)

Anne Marie Bach Larsen, teamleder for Data & Analyser, Børns Vilkår

“Trines pen er lige så skarp, to-the-point og ligefrem som hun selv. Hendes spidskompetence er at formidle komplekse problemstillinger på en klar og ukompliceret måde – uden at nuancerne går tabt. Hun er helt sikkert en af landets dygtigste videnskabsformidlere. Og så er hun bare godt selskab.” (2024)

Agi Csonka, programdirektør for Børn, Unge og Science, Villum Fonden

“Trine var tilknyttet Den Sociale Investeringsfond i foråret 2024 som leverandør af formidlingsartikler og anden kommunikation, mens vores faste kommunikationskonsulent var på barsel. Vi har været superglade for samarbejdet! Trine har leveret høj kvalitet i formidling af komplekst stof, bidraget til at finde nye løsninger og udfordret vores tilgang til kommunikation på en god og konstruktiv måde. Så mangler du en dygtig, effektiv og på alle måder ordentlig og behagelig samarbejdspartner, vil jeg til enhver tid anbefale Trine.” (2024)

Camilla Bjerre Damgaard, fondschef, Den Sociale Investeringsfond

”I VIVE er vi altid trygge ved have Trine med ombord, når viden og resultater fra forskningsprojekter skal formidles. Trine er skarp til at lægge en realistisk plan, til at uddrage de vigtigste pointer fra et omfattende materiale – og ikke mindst til at få budskaberne ud over rampen. Det gælder både, når hun udarbejder formidlende hæfter, og når hun eksekverer på sine kommunikationsplaner, så rapporternes pointer rammer medierne.” (2023)

Karen Tidemann, kommunikationschef, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

”Trine er en særdeles god tekstforfatter og kan varmt anbefales. Hun har bl.a. hjulpet med at skærpe vores uddannelsesbeskrivelser, og har i den proces omformet komplekst og administrativt stof til levende to-the-point-tekster, der taler til unge – også på engelsk. Trine er desuden selvkørende i store produktioner og leverer altid til tiden som aftalt.” (2023)

Thomas Chamberlain, leder af kommunikationsteamet, Roskilde Universitet

”Det er svært at finde virkeligt gode skribenter, som i løbet af kort tid og ofte med halvsløje briefings kan trylle noget frem, der er præcist, relevant, nærværende og læseværdigt. Trine er et fund!” (2022)

Charlotte Korsager Winther, tidl. kommunikationschef, Villum Fonden og VELUX FONDEN​

”Trine har både løst opgaver for mig på DIIS og på DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati), bl.a. som vikar og freelanceredaktør. Hun er en værdifuld samarbejdspartner, som jeg altid trygt lægger opgaver ud til – pålidelig, struktureret, velskrivende, strategisk dygtig og typen, der glider ubesværet ind i en organisation og hurtigt forstår, hvad der er brug for.” (2021)

Anna Pia Hudtloff, tidl. kommunikationschef, DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier

”Trine har spillet en stor rolle som tekstforfatter i forbindelse med Sundhedsstyrelsen nye hjemmeside. Hun har gennemskrevet alle tekster på hele sitet og fastholdt samme stil, tone og struktur på tværs af vores mange fagområder. Trine har givet projektet det ekstra gear, som vi havde brug for – det har været en fornøjelse at få en udenforstående til at se på teksterne med nye øjne, og Trine er gledet let ind i organisationen, har bevaret overblikket og leveret arbejde af høj kvalitet.” (2019)

Britt Asnæs Kattrup, tidl. kommunikationsrådgiver, Sundhedsstyrelsen

Jeg drikker ikke kaffe, men...

Jeg mødes altid gerne til en uforpligtende snak.
Kontakt mig via mulighederne her.

Jeg er også på Zoom, Skype og Teams.

 

© Summarium 2023 / Foto: Tomas Bertelsen / Webbistand: Bolette Obbekær